
Eden – vores første resort var bestilt
hjemmefra
Resortet Eden er beliggende i en hyggelig lille fiskerlandsby,
som hedder Bophut. Bophut ligger på nordsiden af øen
og er en af de rigtig hyggelige og fredelige byer på
Koh Samui. Selve resortet ligger midt i hjertet af Bophut,
men er overhovedet ikke plaget af støj.

Så skal familien igen til at spise Edens dejlige
mad
De små bungalows ligger inde i en frodig og tropisk
have. Der er en lille sø med guldfisk og små
kringlede stier fra husene og optil til hovedbygningen. Det
hele er meget smukt og man bor ganske ugenert i forhold til
de andre huse. Der er også en mindre, dejlig pool på
stedet.
|