Forside fakta om Samui gode strande lækre resorts ture på Koh Samui oplevelser om oslinks
in English

På sejltur med longtail-boat fra Koh Samui til Ko Pha-Ngan

 


Alexander holder øje med kysten

Der går masser af både og færger til de mange små og større øer i området. Der er blandt andet mange, som vælger at besøge øen Ko Pha-Ngan. Den ligger nord for Samui og tager kun 30 min. at komme til med båd.

Generelt er denne Koh Pha-Ngan endnu mere fredelig end Koh Samui. Undtaget når der afholdes de berømte full moon parties, hvor tusindvis af mennesker hører musik og danser på stranden. Vi valgte dog at springe denne oplevelse over, fordi vi havde vores 5 børn med.


Stranden hvor vi gjorde ophold

Vi valgte i stedet en dejlig tur med en longtailboat, hvor vi besøgte et par forskellige meget små øer og snorklede lige uden for disse.


Mad ved stranden

En pragtfuld tur, hvor der blev serveret et traditionelt thailandsk måltid på stranden – ristede ris med grøntsager og kylling. På en af øerne var der enkelt resort, så har man lyst til fuldstændig ro og absolut ingen mennesker omkring sig, er det også muligt.


Sara svømmer med de kulørte fisk

Fiskene blev fodret og så kom de helt tæt.

 

 

 

   
Lavet af familien Rützou & Jakobsen
email: info@thailand-samui.dk Copyright©2005

Sitemap